500 året fejres i Bykirken

Tilhørerne kommer ud på en musikalsk billedfortælling om Martin Luther. Her er hans studerekammer i Wartburg. Privatfoto

Tilhørerne kommer ud på en musikalsk billedfortælling om Martin Luther. Her er hans studerekammer i Wartburg. Privatfoto

Sognehøjskolen i Sindal har planlagt at fejre 500 året for Reformationen med en gratis koncert i Sindal Bykirke.

Det sker søndag den 26. marts kl. 14.00, hvor Søren Voigt Juhl (fløjte) og Viola Chiekizi (orgel/klaver) vil tage tilhørerne med på en musikalsk fortælling over temaet Martin Luther: Mennesket og musikken.

Arrangementet om Luther henvender sig til alle uanset viden of forkundskab, og det er en blanding af musikalsk optræden, fortælling og billeder med fællessalmer af Luther.

Billedfortællingen kommer også ind på de steder, hvor Martin Luther levede og virkede, hans indflydelse på kirkens reformation og hans indflydelse på musik og salmer i dengang og i dag.

Efter koncerten er der ost og vin i sognegården for 50 kroner.

Ni sogne i den nordlige og østlige del af Hjørring Kommune er gået sammen om fejringen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.