Aalborg

500 børn mødes til korsang

HASSERIS:Tirsdag genlyder KFUM-Hallen i Hasseris af korsang. 500 børnekorsangere har sat hinanden stævne til dysten ¿Sangerdyst fra kyst til kyst¿. I alt 28 kor fra Region Nordjylland mødes og synger dagen igennem under ledelse af Michael Bojesen, chefdirigent for Radiopigekoret, et stort fælles program. Stævnet slutter med en åben prøve, hvor dagens resultat præsenteres for alle interesserede. Prøven begynder kl. 16. Otte kor har tilmeldt sig en konkurrencedel, der holdes sideløbende med stævnet. Tidligere skulle korene indsende båndoptagelser af deres opgaver, men nu skal korene synge deres opgaver ¿live¿ over for et dommerpanel, og det har bragt helt nyt liv ind i konkurrencen. De to bedste kor går videre til landsfinalen, der holdes i Aalborg i april.