500 børn spillede håndbold i tre idrætshaller

To foreninger sammen om cup, trods brud

Brønderslev 17. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV/Ø. BRØNDERSLEV: 500 børn i alderen 9 til 14 år og lige så mange tilskuere skabte festlige rammer om Pondus Cup stævnet i håndbold i denne weekend i Hedegårdsskolens hal, Brønderslev Hallen og Østesidehallen i Ø. Brønderslev. For tredje gang havde Ø. Brønderslev og Brønderslev Idrætsforeningers håndboldafdelinger og Danske Bank arrangeret stævnet sammen, så de purunge sportsfolk kunne teste formen af inden turneringsstart, og få en spændende dag fyld med konkurrencer og fælleskab. - For de unge udøvere er der kun en ting der tæller, når konkurrencerne begynder. de vil vise hvem der er bedst. Samtidig giver stævnet dem også mulighed for at møde en masse nye venner og få en rigtig god oplevelse - og konkurrence kombineret med oplevelser vil vi gerne være med til at støtte siger stedfortræder Ole Bøgh Johansen fra Danske Bank, Brønderslev afdeling. - Det er ledere og frivillige fra ØBI og BI's håndboldafdelinger, der har klaret hele den praktiske del af stævnet, mens danske Bank har sponseret indbydelser, programmer, plakater, diplomer og ikke mindst præmier til de unger der endte øverst på skamlerne. Der var håndklæder og sportstasker til puslingerækken samt drenge og pigerækken medens lilleputterne fik guld-, sølv- og broncemedaljer. Danske Bank sponserer hvert år omkring 200 Pondus Cup stævner med mere end 125.000 børn og unge på deltagerlisterne. Stævnerne er alt for små stævner i kajakroning og bueskydning til store fodbold- og håndboldstævner. formålet med danske Banks Pondus Cup sponsorater er at støtte bredden og ungdommen i dansk idræt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...