500 politifolk indsat mod kriminelle i Berlin og Hamburg

Razziaer torsdag var rettet mod to familieklaner, der mistænkes for illegale ejendomshandler.

Politi i Berlin foretog razziaer i sidste måned i flere områder i byen i forbindelse med  et juveltyveri  Dresden sidste år. Adskillige hundrede politifolk gennemførte torsdag nye razziaer i Berlin og Hamburg i aktioner vendt mod organiseret kriminalitet.

Politi i Berlin foretog razziaer i sidste måned i flere områder i byen i forbindelse med et juveltyveri Dresden sidste år. Adskillige hundrede politifolk gennemførte torsdag nye razziaer i Berlin og Hamburg i aktioner vendt mod organiseret kriminalitet.

BERLIN:Adskillige hundrede politifolk gennemførte torsdag razziaer i Berlin og Hamburg i en operation mod organiseret kriminalitet.

- Over 500 politifolk er for øjeblikket indsat i aktioner på baggrund af 27 dommerkendelser og tre anholdelsesordrer, oplyser anklagemyndigheden i Berlin.

Razziaerne blev indledt klokken 6.00 torsdag morgen og var rettet mod to familieklaner, der mistænkes for at stå bag illegale ejendomshandler, skriver Berlin-avisen Tagesspiegel.

I Berlin blev boliger i bydelene Charlottenburg, Mitte og Spandau gennemsøgt, skriver avisen.

Forbindelser til rockere eller bikerklubber undersøges, hedder det i presserapporterne.

Den omfattende aktion førte til forstyrrelser af trafikken mange steder i Berlin i morgentimerne torsdag, oplyser trafikministeriet i Berlin.

I medierne nævnes Arab Abu-Chaker-klanen og den tyrkiske Surer-klan som målene for den store politiindsats.

I november blev over 1600 politifolk sat ind i en operation mod en familie, der er kendt som Remmo-klanen, og som blev sat i forbindelse med et opsigtsvækkende smykketyveri i Dresden for et år siden. Tre medlemmer af klanen blev anholdt.

Familien, som har arabisk baggrund, er berygtet for at have forbindelser til organiseret kriminalitet. I februar blev medlemmer af familien dømt for et meget opsigtsvækkende indbrud i et museum i det centrale Berlin.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.