54-årig er død efter et fald på fem meter i elevatorskakt

En arbejdsulykke i Glostrup har kostet en 54-årig mand livet. Arbejdstilsynet skal nu undersøge ulykken.

En 54-årig mand er mandag eftermiddag afgået ved døden efter en arbejdsulykke tidligere på dagen.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Ulykken skete på Sportsvej i Glostrup, hvor flere lejligheder ifølge BT er ved at blive renoveret.

Manden blev hårdt kvæstet, da han styrtede fem meter ned i en elevatorskakt. Sidst på eftermiddagen oplyser politiet, at manden er afgået ved døden.

Hans pårørende er blevet underrettet om ulykken.

Som altid ved alvorlige arbejdsulykker skal Arbejdstilsynet undersøge sagen nærmere. Tilsynet skal blandt andet se på, om alle sikkerhedsregler på arbejdspladsen er overholdt.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.