Aalborg

54-årig stukket med kniv i Aalborg Øst

En 54-årig mand fra Aalborg blev natten til fredag stukket i ryggen med en kniv uden for Pub Planeten på Saltumvej i Aalborg Øst.

Den 54 årige blev kørt på Aalborg sygehus, men er udskrevet igen. Aalborg Politi har anholdt en 38-årig mand fra Odense og sigtet ham for knivstikkeriet. Han fremstilles fredag i grundlovsforhør. Motivet til knivstikkeri er fortsat uklart.