Voldtægt

54-årig voldtog kvinde

AALBORG:En 54-årig mand fra Aalborg har i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg fået forlænget sin anholdelse med tre gange 24 timer. Manden er sigtet for fuldbyrdet voldtægt og anden kønslig omgang end samleje under tvang af en 48-årig kvinde fra Vestbjerg. I retsmødet, der blev holdt for lukkede døre, kom det frem, at manden bl.a. skulle have stukket flere fingre op i kvindens skede. Manden nægter sig skyldig i anklagerne. De seksuelle overgreb skulle angiveligt have fundet sted i mandens lejlighed i Jernbanegade i Aalborg. Ifølge anklageskriftet har den 54-årige forgrebet sig på kvinden mandag den 1. januar ved ca. 15-tiden. Den sigtede mand, der ikke er tidligere straffet, begik forud for voldtægten vold mod kvinden ved bl.a. at tildele hende adskillige knytnæveslag i hovedet og på kroppen. Efterfølgende voldtog han så kvinden. Inden for anholdelsesfristen på tre døgn er det meningen, at kvinden skal afgive forklaring til dommeren i et retsmøde for at få hendes forklaring af begivenheden ført til protokols.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste