55 traktorer til Store Pløjedag
Gamle traktorer og heste vendte jord
POULSTRUP: Lørdag blev der afviklet Store Pløjedag på Palle Kokholms marker syd for Poulstrup. Her var der rig lejlighed til at se 50-60 år gamle traktorer på markarbejde, idet deltagerantallet nåede helt op på 55 tilmeldte, og udover traktorer kunne man også opleve heste på pløjearbejde. Arrangementet blev rigtig godt besøgt og de mange veterantraktorfolk mødtes ikke for at dyste om at være bedst til at pløje, men for at hygge sig og lave en flot opvisning - og det gjorde de på bedste vis.
De mange deltagere ankom på deres gamle traktorer kl. 9, hvor de mødtes til fælles morgenkaffe, hvorefter der bliver kigget på hinandens maskiner og sparket dæk. Derefter gjorde man traktorer og plove klar til pløjningen, som startede kl. 13.
Der var deltagelse af rigtig mange flotte veterantraktorer og maskiner, og mange tilskuere lagde vejen forbi Store Pløjedag, og de fleste købte sig en kop kaffe, kage eller en pølse i det store telt, der var rejst til lejligheden.
Traktorfolket, der arrangerede Store Pløjedag, er en stiftet forsamling anno 2012 af ”unge” knægte der har en fælles interesse og forkærlighed for veterantraktor og maskiner. Se evt. mere om foreningen på www.traktorfolket.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.