5500 bilister gik i fotofælder

Politiets fotofælder er på bare en måned blevet landets bedst besøgte, men næppe populæreste fotografer. Foto: Scanpix

Politiets fotofælder er på bare en måned blevet landets bedst besøgte, men næppe populæreste fotografer. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:På en lille måned har 5500 bilister kørt så stærkt, at de er blevet fotograferet af de automatiske fotostandere, som politiet har sat op i to politikredse - Midt- og Vestsjælland og Nordsjælland. De første bøder er på vej til fartsynderne, oplyser politiet. Det er ikke altid, der er et aktivt kamera i standerne. Kameraer og måleudstyr bliver flyttet rundt mellem dem, og når en stander ikke er aktiv, er der i stedet monteret udstyr, som blot registrerer hastigheden til statistisk brug./ritzau/