5500 til Rock i Frederikshavn

Dagen efter koncerten undrer arrangørerne sig over, hvorfor der ikke kom flere til rockfest på Knivholt

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bjerge af affald køres væk.

FREDERIKSHAVN:5500 havde købt billet til Rock i Frederikshavn lørdag, hvilket var skuffende.

- Jeg glæder mig først og fremmest over, at koncerten blev afviklet på en god måde. Der var næsten ingen ballade, og folk hyggede sig. Når det er sagt, må jeg konstatere, at vi har solgt for få billetter, siger Thomas Hansen fra Sportens Venner, der har arrangeret koncerten.
Thomas Hansen mener, at det burde være muligt at trække 6000 til 8000 mennesker, når for eksempel Rasmus Seebach, Kim Larsen og Nik og Jay er på programmet, og nu handler det om at få evalueret årets koncert.
- Blandt andre Rasmus Seebach gjorde det virkelig godt, og boderne melder også om pænt salg. Men lige nu aner jeg ikke, om koncerten giver overskud eller underskud. Som udgangspunkt vil jeg sige, at der også kommer Rock i Frederikshavn til næste år, siger Thomas Hansen, der i øvrigt også kan glæde sig over, at det i år lykkedes at få bugt med det værste svineri uden for koncertpladsen.
I år var der vagter på den grønne plæne foran virksomheden Martin, og det havde en positiv virkning.
Først om cirka en måned bliver årets økonomiske resultat fra rockfesten offentliggjort.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.