56-årig dømmes for voldtægt af 14-årig dreng

En 14-årig blev afpresset til samleje, efter at han sendte nøgenbilleder til 56-årig, som han chattede med.

Det koster en 56-årig mand ni måneders fængsel og en betinget udvisning, at han gentagne gange har begået seksuelle overgreb på en 14-årig. Det besluttede Retten i Helsingør torsdag middag.

Det hele startede, da den 14-årige og voldtægtsforbryderen begyndte at chatte i foråret 2016. De skrev sammen på superchat.dk, på WhatsApp, og de talte i telefon med hinanden.

Den 56-årige lokkede drengen til at sende nøgenbilleder af sig selv, og det udnyttede gerningsmanden. Da han først havde billederne i sin varetægt, truede han drengen med at sende billederne til hans familie og venner, hvis ikke han ville mødes.

I første omgang mødtes de på en parkeringsplads i Kokkedal, hvor den 56-årige tvang drengen til oralsex. Få dage senere mødtes de igen. Denne gang på en mark i samme område, hvor han havde fuldbyrdet samleje med den mindreårige.

Gerningsmanden skal betale 15.000 kroner i erstatning til offeret, og han har fået forbud mod at kontakte andre på lignende chatsider på nettet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst