56-årig indebrændt

SØNDERBORG:En 56-årig mand mistede torsdag livet, da der opstod brand i hans rækkehus på Primulavej i Sønderborg. Hans hjemmehjælper slog alarm, da hun kom og fandt huset fyldt med røg. Men det var for sent at redde manden, som lå på gulvet ved sin sofa. Brandårsagen er ukendt, men formodes at være rygning. /ritzau/