Udland

56 anholdt under demo i Lund

Stockholm: Politiet i den sydsvenske by Lund greb i dag til anholdelse af 56 personer for at forhindre en voldelig konfrontation mellem antiracister og højreekstremister. Politiets talsmand, Calle Persson, siger, at de venstreorienterede demonstranter angreb politiet med brosten, da man forsøgte at holde dem på afstand af højreekstremisterne. Fire blev anholdt for vold, mens de 52 andre blev midlertidig tilbageholdt for at forhindre volden i at eskalere./ritzau/