Leder

569 lange sekunder

Jurymedlemmer i George Floyd-sag har haft frie hænder til en bunden opgave

Ni minutter og 29 sekunder - alt i alt 569 meget lange sekunder - tog det politibetjenten Derek Chauvin at klemme, mase, pine livet ud af den anholdte George Floyd.

Det fremgår det af meget udbredte, ofte gentagne og aldeles gruopvækkende optagelser fra anholdelsen for knap et år siden, 25. maj i fjor.

Dengang blev billederne af den stærkt forpinte George Floyd, der skiftevis meddelte, at han ikke kunne trække vejret - ”I can’t breathe” - bad for sit liv og kaldte på sin mor, symbolet på brutal fremfærd hos særdeles hårdhændede ordenshåndhævere, der gerne sætter et knæ på halsen af en anholdt - og klemmer til - hvis det er det, der skal til for at få den pågældende mistænkte/forbryder til at forholde sig i ro. Helt i ro.

Under meget stor bevågenhed - og til lyden af overordentligt højlydte demonstrationer - har 12 jurymedlemmer efter godt 10 timers votering valgt at dømme Derek Chauvin skyldig i hele tre anklager, hvor den hårdeste, ”second degree murder”, handler om, at betjentens håndtering har forårsaget George Floyds død - samtidig med, at Chauvin har begået eller har haft til hensigt at begå en alvorlig kriminel handling.

Alt i alt har der været tale om tre anklager med en maksimal straf på henholdsvis 40, 25 og 10 år.

At betjenten er skyldig er nu klarlagt, og først senere på året bliver straffen fastlagt, men et godt gæt er, at den kommer til at ligge i den øvre ende. Først og fremmest fordi jurymedlemmerne må siges at have haft frie hænder til en bunden opgave.

I denne meget skrapt profilerede sag skal der ikke meget til, før straffen mod betjenten ender med at blive opfattet som nærmest symbolsk. Som et billede på et hvidt herredømmes ønske om - eller forsøg på - at se med mildere øjne på en hvid mands dødbringende håndtering af en sort mand.

Men at sagen trods alt bliver taget alvorligt kan alene ses ved, at byen Minneapolis - inden dommen over betjenten - har valgt at indgå forlig med George Floyds efterladte, som er blevet tilkendt erstatning på 27 millioner dollar (cirka 167 millioner kroner).

Set udefra - fra et land, der længe har haft en tendens til se meget op til USA, ikke mindst kulturelt - forekommer det forstemmende, at George Floyd blot er én ud af bemærkelsesværdigt mange anholdte, der ender med at dø i politiets varetægt.

Det handler ikke om had, men om en høj grad af forstemthed over for en stormagt, der gerne vil spille med musklerne udadtil - samtidig med at infrastrukturen, også den rent menneskelige, er så skrøbelig og på nogle punkter angribelig. Så besynderligt ubearbejdet og ureflekteret, at den igen og igen giver anledning til ”Black Lives Matter”-uroligheder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.