Retspleje

57-årig varetægtsfængslet efter ildspåsættelse

En 57-årig mand fra Hadsund er efter et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at have ild på sin ekskones lejlighed. Det skete først på aftenen torsdag.

Den 57-årige har over for politiet indrømmet, at han var i ekskonens lejlighed på Solbakken 11 i Hadsund. Her startede han angiveligt en brand i stuen, og ilden bredte sig hurtigt. Stuen udbrændte, og resten af lejligheden blev kraftigt skadet af røg. Der var ingen andre i lejligheden, og ingen personer kom til skade. Det var ekskonen, der ledte politiet på sporet af den 57-årige. Hun fortalte, at han havde svært ved at acceptere, at hun har fået en ny kæreste.