58-årig mand dræbt i trafikulykke

Mand fra Sindal-området dræbt på stedet, da to biler stødte frontalt sammen i meget tåget vejr ved Jerslev. Opdateret kl. 12.32

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En blev dræbt, da to biler fredag morgen stødte frontalt sammen ved Jerslev. Foto Henrik Louis

En 58-årig mand fra Sindal-området mistede livet i en voldsom trafikulykke fredag morgen klokken 06.20. Her stødte to biler frontalt sammen med stor kraft på en ellers lige strækning på Jerslevvej vest for Jerslev. - Efter nærmere undersøgelser kan vi konstatere, at bilerne er stødt frontalt sammen omtrent midt på kørebanen, og der er umiddelbart ingen bremsespor at se, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen. Dræbt på stedet Den 58-årige mandlige fører af den ene bil blev dræbt på stedet. Føreren af den anden bil - en 20-årig mand fra lokalområdet - er blevet alvorligt kvæstet. Han er kørt på traumecentret på Aalborg Sygehus. Fredag morgen lå tågen som et tyk dyne over Nordjylland, og det har formentlig været årsag til ulykken. Sigtbarhed på bare 10-20 meter - Der var ekstremt tåget. Da vi nåede frem til ulykkesstedet klokken 06.35 blev sigtbarheden skønnet til at være blot 10 til 20 meter. Noget tyder på, at føreren af bilen, der kørte mod vest, havde haft rigelig med fart på, siger Per Vagn Nielsen. Jerslevvej var totalt spærret i to en halv time på grund af ulykken, men omkring kl. 9 blev vejen igen åbnet.