Naturkatastrofer

58 omkommer i oversvømmelser

} CHITTAGONG: Kraftig regn, jordskred og storme har medført oversvømmelser, hvorved mindst 58 mennesker har mistet livet i Bangladesh i løbet af de seneste to uger. Det oplyste regeringsembedsmænd lørdag. Desuden er omkring 150.000 mennesker blevet drevet på flugt som følge af den forhøjede vandstand, som blandt andet har berørt øen Hatiya. Det tæt befolkede Bangladesh og det østlige Indien bliver jævnligt oversvømmet i monsunsæsonen mellem juni og september, når Ganges og Brahmaputra og deres bifloder går over deres bredder. Situationen forværres af den ringe vækst af skov, som kunne have opsuget vand og holde fast på jorden. /ritzau/Reuters