Sterup

59-årig udsat for hjemmerøveri

To mænd trængte angiveligt ind hos en 59-årig mand i Sterup og forlangte at få udleveret penge

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 17:11

STERUP: En 59-årig mand blev angiveligt udsat for et hjemmerøveri onsdag aften i sit hjem i Sterup, hvor to mænd slog den 59-årige flere gange i forsøget på at få penge ud af ham.

Det oplyser politikommissær Steen Hørlück, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Den 59-årige har forklaret til politiet, at to mænd bankede på døren omkring klokken 21.45. Da han åbnede døren, trængte de ind i huset og forlangte at få udleveret penge.

Da den 59-årige forklarede de ukendte gerningsmænd, at han ikke havde penge i huset, blev han slået i hovedet med knytnæveslag. De to mænd blev i huset i omkring 15 minutter, hvorefter de opgav og stak af fra stedet i en bil med en tredje mulig gerningsmand, der holdt og ventede uden for huset.

Den 59-årig har tydelige skader i ansigtet efter overfaldet.

Ifølge den 59-årige kendte han ikke mændene, som talte gebrokkent dansk og engelsk, forklarer Steen Hørlück.

Politiet har ledt efter vidner i området, men ingen har bemærket noget. Politiet har derfor ingen spor at gå efter, men efterforsker sagen som et hjemmerøveri.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden