6,3 mio. til to nye danske ungdomsfilm

Film 8. oktober 2002 08:00

Det Danske Filminstitut (DFI) har bevilget produktionsstøtte på i alt 6,3 mio. kr. til to nye ungdomsfilm. Instruktøren Åge Rais begynder i oktober optagelserne til "To ryk og en aflevering," baseret på en novellesamling af Jesper Wung Sung, der har været med til at skrive manuskriptet. Jakob Krarup har hovedrollen som den 16-årige Jacob, der bor i "Fucking Lystrup." Filmens samlede budget lyder på ca. 10 mio. kr., hvorfra filminstituttet bidrager med halvdelen. Jutlandia Film producerer filmen. Desuden har DFI bevilget 1,3 mio. kr. til "S-tog," en dokumentarfilm om en gruppe unge i forstæderne syd for København. Filmen laves af selskabet Koncern TV & Filmproduktion, der også har fået støtte fra bl.a. TV 2 og EUs Media Program til projektet, ligesom DFI i en tidligere fase har bistået med andre 1,3 mio. Samlet budget: 7,7 mio. kr. "S-tog" starter som en tv-serie i 13 afsnit på TV2 i efteråret 2003, og nogle uger efter det sidste afsnit suppleres den af en biografversion. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...