6. A vandt danseshow

6. klasse fra Nørre Uttrup Skole gik langt, og vandt danseshow

Jens Skriver Steffensen,
6.A gik hele 10 kilometer for Afrikas unge. Det har nu indbragt dem et danseshow med ramasjangvært Sofie Østergaard.
Skolevæsen 1. februar 2011 14:44

I weekenden indsamlede danskerne over 87 millioner kroner til Afrikas unge. Næsten 1,8 millioner af disse kroner kom fra LEGO Fonden og danske skolebørn. Beløbet, som LEGO Fonden ville donere til indsamlingen, afhang nemlig af, hvor langt de danske skolebørn ville gå for Afrika. Og de ville gå langt. 16 gange om Jorden Samlet set gik Danmarks skolebørn 646.880 kilometer for Afrika. Det svarer til 16 ture rundt om Jorden. LEGO Fonden, som ville donere en krone per gået kilometer, fordoblede beløbet og lagde 500.000 kroner til. I Aalborg Kommune gik mere end 3500 skolebørn hele 17.217 kilometer. Det er næsten fem kilometer per elev, og dermed også rigtig tæt på landsgennemsnittet. Dobbelt så langt I 6. A på Nørre Uttrup Skole tog man dog udfordringen et skridt videre. Man tog faktisk dobbelt så mange skridt som resten af Danmark. Med 10 kilometer tilbagelagt per barn i klassen blev 6. A fra Nørre Uttrup Skole, Aalborg Kommunes vinder af et danseshow med Ramasjangvært Sofie Østergaard, som skal lære klassen M:G:P dans.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...