60 år med gejsten i top

S-profilen Sørn Nordhald fylder 60 med livsglæden som fast sparringspartner

HALS:Som han sidder dér med blå cowboybukser og - jakke, et smil på læben og en klart udtalt entusiasme, er det kun hår- og skægfarven, der afslører, at én af Socialdemokraternes førende profiler i Hals Kommune, Sørn Nordhald, i dag fylder 60 år. Fødeselaren selv er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad det er, der holder ham så ung af sind: - Man kan simpelthen ikke gå i stå, når man i sin hverdag er omgivet af unge mennesker. Dermed henviser Sørn Nordhald til sine nu godt 37 år som ansat på Hals Skole, og det er egentlig tilværelsen som skolemand, at Sørn Nordhald helst vil tale om, da NORDJYSKE Stiftstidende spørger ham, om han har lyst til at deltage i et fødselsdags-interview. - Det er faktisk ikke noget, jeg bryder mig om. Som politiker er det klart, at du er en offentlig person, og det accepterer jeg, men en 60 års fødselsdag er noget privat, og som privatperson er jeg i virkeligheden meget beskeden, lød den første melding fra fødselaren, der dog efter lidt verbalt benarbejde fra forfatteren af disse linier lod sig overtale - på betingelse af, at den politiske person Sørn Nordhald for en dag blev lagt på hylden. Og det gør han så - i hvert fald næsten. Ny i Vendsyssel Det var efter en opvækst i Esbjerg og et lærerstudium i Svendborg, at Sørn Nordhald i sommeren 1966 rettede blikket imod Vendsyssel og Hals. Kampen om at få fingre i de læreruddannede var massiv, og Sørn Nordhald blev dengang tilbudt alle de seks lærerstillinger, han søgte. Når valget i sidste ende faldt på Hals Skole, hang det blandt andet sammen med, at han med hensyn til fagene selv kunne vælge, hvad han ville undervise i - og at der tillige blev stillet en bolig til rådighed, var heller ikke med til at trække nedad, da der skulle vælges mellem de seks jobtilbud. - Samtidig syntes jeg også, at Hals var et spændende sted med en fantastisk natur, så valget faldt i sidste ende på Hals, fortæller Sørn Nordhald - og tilføjer: - Det har jeg aldrig fortrudt. Som vestjyde med lidt iblandet fynbo stod Sørn Nordhald imidlertid også for at skulle lære vendelboerne at kende - hvilket ikke altid er en nem opgave. - Jeg kendte intet til stedet og skikkene, og jeg husker tydeligt, at jeg hos slagteren bemærkede nogle mærkelige, grønne kugler på et fad, husker Sørn Nordhald. - Efter et stykke tid tog jeg mod til mig og spurgte slagteren, hvad det var. Der stod fem-seks kunder bag mig. Jeg kunne ikke se dem, men der blev dødstille i forretningen, og slagteren - der jo gerne ville beholde mig som kunde - forklarede mig meget overbærende, at der var tale om grønlangkålsboller. Det var altsammen meget godt, men der var ingen tvivl om, at folk derefter tænkte "at man på Hals Skole har en lærer, der ikke engang ved, hvad grønlangkålsboller er...det er ikke godt", fortsætter dagens fødselar, der med et blink i øjet nu kan fortælle, at han i dag elsker de mærkelige, grønne boller - og at han sågar også selv kan lave dem. Kæft, trit og retning Var grønlangkålsbollerne lidt af en øjeåbner for Sørn Nordhald, så skulle han på skolen også vende sig til, at man sagde De til hinanden, at eleverne ved skolestarten stod samlet på rad og række i skolegården, og at de rejste sig op, når de talte til læreren i klasselokalet. - Det var kæft trit og retning, men det er heldigvis forbi, for det var bare for meget, husker Sørn Nordhald, der tillige kunne konstatere, at man i Hals ikke var vant til at have en lærer med skæg - og slet ikke i den størrelse, som han havde på dét tidspunkt. - Jeg ved, at det var et samtaleemne, fortæller Sørn Nordhald med et smil, inden han på det mere generelle plan konkluderer, hvordan det var at finde fodfæste i Hals og Vendsyssel: - Det var dejligt, for det er spændende at lære nye mennesker og deres skikke at kende, og jeg føler mig i dag som halsbo. Men jeg skal selvfølgelig ikke komme for godt i gang, for jeg ved godt, at det først er i tredje generation, at man kan kalde sig for vendelbo... Et job med resultater Mens Sørn Nordhald lidt efter lidt blev integreret i lokalsamfundet, var det på skolen geografi, historie og senere tysk, der var Sørn Nordhalds primære fag. Senere - i 1976 - blev han også skolevejleder, og denne side af skolejobbet har sidenhen overtaget størstedelen af Sørn Nordhalds hverdag på skolen, idet han i dag også er skolekonsulent - og derfor ved siden af nu kun i reserverollen som egentlig underviser. Den værdifulde kontakt med børnene i timerne er imidlertid blevet afløst af en mindst lige så givende nærkontakt med de største elever, som Sørn Nordhald vejleder i forbindelse med erhvervspraktik og uddannelsesforløb, og dertil kommer rollen som ungdomsvejleder, hvor opgaven går ud på at "fange" de eks-skoleelever, der af den ene eller anden grund drupper ud af et videreuddannelsesforløb eller lignende. - Vi følger dem, indtil de er 18-19 år og forsøger at få dem i gang, og det arbejde har simpelthen været utrolig givtigt. Det at lave en plan i samarbejde med et ungt menneske og så efterfølgende se, at det lykkes, det er bare det hele værd, siger Sørn Nordhald og tilføjer: - Jeg møder mange gange nogle af de unge mennesker i for eksempel Aalborg, og så er det bare lækkert, når de stopper mig og siger "Hej Sørn, det, vi to lavede dengang, det lykkedes, og nu tjener jeg flere penge end dig, lærer". Det er bare lykken, og heldigvis lykkes det, vi laver, i langt, langt de fleste tilfælde. Målet er i sigte Er gejsten næsten til at tage og føle på, når Sørn Nordhald taler om sine opgaver og oplevelser i en verden blandt unge, så er han også så småt begyndt at overveje, hvornår han vil vinke farvel til skolelivet: - Jeg kan se målstregen og tager nu et år ad gangen, men jeg er benådiget ved at være skolekonsulent og ved at være blandt unge hver dag, så selv om jeg nu fylder 60 år, så føler jeg bestemt ikke, at jeg er gået i stå. Til gengæld ved jeg også godt, at jeg ikke kan blive ved, og det politiske arbejde fylder jo hele min tid, når jeg ikke er på skolen. Ups, der kom det politiske vist alligevel ind i billedet, men det er nu også svært at holde politikeren Sørn Nordhald helt ude på et sidespor, når man bruger en time på at tale sammen. Dagens fødselar har da heller ikke gjort endeligt op, hvornår hans politiske karriere skal have en ende. - Jeg ved det ikke endnu, for jeg kan virkelig godt lide det politiske arbejde og at være med til at præge udviklingen. Men inderst inde er min holdning jo nok også den, at man skal lade de unge komme til og forstå at gå i tide, og det gamle ordsprog om, at man skal stoppe, mens legen er god, er nok ikke så ringe endda, siger Sørn Nordhald, der i den forbindelse peger på, at ikke mindst lokalpolitikkens rolle som tidsrøver vil spille ind, når han træffer beslutningen om at sige stop. - Jeg føler mig privilegeret. Jeg har været lærer og vejleder i så mange år med unge, og jeg har som politiker mødt så mange fantastiske og spændende mennesker. Jeg føler derfor ikke, at jeg har noget til gode - jo, kun at få lov til at være en ordentlig bedstefar for mine børnebørn, slutter han.