EMNER

60 år

Anne.Marie meldgaard

Anne.Marie meldgaard

¤Anne-Marie Meldgaard, socialdemokraternes ligestillings- og indfødsretsordfører, Kirkevænget 324, Tranbjerg, fylder lørdag 60 år. Efter fire år som Socialdemokraternes integrationsordfører smækkede Anne-Marie Meldgaard i sommeren 2005 med døren. Hun havde indgået en integrationsaftale med regeringen og Dansk Folkeparti, men forliget blev undsagt af partitoppen. Anne-Marie Meldgaard har blandt andet kæmpet for bedre beskyttelse af udenlandske prostituerede, som vidner mod deres bagmænd. Kvinderne bør have midlertidig opholdstilladelse i Danmark og beskyttes som vidner, mener hun. Med knap 18 år på Christiansborg hører Anne-Marie Meldgaard til folketingsgruppens mest erfarne medlemmer. Under 90'ernes SR-regeringer var hun først skatte- og siden uddannelsesordfører. Anne-Marie Meldgaard er uddannet i toldvæsnet og har siden folketingsvalget i 1990 været valgt i Århus. /ritzau/