Sæby

60 år

Merethe Gaardbo, Solsbækvej 93, Sæby, fylder lørdag 60 år.

Merethe Gaardbo

Merethe Gaardbo

Merethe Gaardbo er født og opvokset i Pandrup og startede sin pengeinstitutkarriere i Hvetbo Sparekasse. I 1974 kom hun til Sæby Sparekasse og blev hurtigt en vellidt medarbejder af såvel kunder som kolleger, og hun var medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen for Sæby Sparekasse. Ved fusionen med Sparekassen Nordjylland i 1986 blev Merethe Gaardbo leder af privatkundeafdelingen i Sæby, og i 1987 blev hun endvidere souschef i bankområdet. Hun har gennem sin lange karriere i Sæby løbende suppleret sin viden med såvel faglige som teoretiske kurser og uddannelser. I 1995 valgte hun bl.a. at arbejde i to måneder hos Nybolig i Sæby for at se arbejdet "på den anden side af bordet", således hun bedre kan rådgive kunderne, når de kommer i Banken. Det er kendetegnende for Merethe Gaardbo, at hun er hurtigt til sætte sig ind i nye lovregler, bestemmelser og teknikker for at kunne videregive viden til kolleger samt give kunderne den optimale rådgivning. Fødselaren er meget aktiv i sin fritid. Hun er aktiv i Sæby Gymnastikforening og nyder også en løbetur i de skønne områder i Sæby. Familie, venner og rejser er noget Merethe sætter meget højt samt sit medlemskab af Innerwheel i Sæby. Dagen fejres privat.