Dokkedal

60 år

Tage Rasmussen

Tage Rasmussen

Tage Rasmussen, administrerende direktør, Vestermarksvej 2, Aalborg, fylder mandag 60 år Tage Rasmussen, der er født og opvokset i Dokkedal, blev oprindeligt uddannet smed og dimitterede i 1973 som ingeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi. I perioden 1973-87 var han ansat på Aalborg Boilers A/S, senest som udviklingschef for koncernens globale aktiviteter. Undervejs aftjente Tage Rasmussen sin værnepligt som ulandsfrivillig i Tanzania. Fra 1987 til 1991 var Tage Rasmussen direktør i Søren T. Lyngsø A/S, der blev springbrættet til hans efterfølgende karriere inden for mobiltelefoni og telekommunikation. I 1991 blev han første tekniske direktør i Sonofon A/S, som netop havde vundet den private licens til at drive GSM mobilnetværk. I 2000 stoppede han som viceadministrerende direktør hos Sonofon, hvorefter han var med til at stifte End2End, verdens første leverandør af infrastrukturløsninger til mobiltelefonapplikationer. I 2003 tog han mod tilbuddet om et direktørjob i Celtel, der driver 12 mobiltelefonselskaber i Afrika. Før han tiltrådte som administrerende direktør for RTX Telecom A/S i september 2006, arbejdede Tage Rasmussen som Generel Manager for Telegent Broadband Telphony Ltd. i London. Hos RTX Telecom A/S, der udvikler trådløse produkter og teknologi for nogle af verdens førende firmaer, står han i spidsen for den igangværende indsats for igen at få RTX økonomisk tilbage på sporet. Trods svære personalemæssige nedskæringer er Tage Rasmussen respekteret for sine lederevner, evnen til at skære ind til benet, samt for fremragende kommunikationsegenskaber. Tage Rasmussen er gift med Anette Buus og har fire børn: Julie, Simon, Rikke og Rasmus. Fritiden bruges flittigt som handyman inden for alle håndværksdiscipliner i huset samt ferieboligen. Når konkurrencegenet skal plejes, sker det inden for sejlsportssejlads i egen båd samt alpint skiløb. Fødselsdagen fejres med reception på dagen hos RTX Telecom.