Aalborg

60 år

Niels Maarbjerg Olesen

Niels Maarbjerg Olesen

¤Niels Maarbjerg Olesen, sekretariatsleder, Vestre Allé 58, Støvring, fylder mandag 60 år. Niels Maarbjerg Olesen har i mange år har spillet en vigtig rolle i udviklingen af Aalborg Universitet. Han har siden 1995 været sekretariatsleder på De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. På denne post har han blandt andet været ansvarlig for udviklingen af AAU Innovation, der styrer en lang række af de initiativer, universitetet er involveret i med omverdenen. AAU Innovation er i flere sammenhænge bindeled mellem forskere og erhvervsliv, som netop er et af de områder, hvor Aalborg Universitet høster stor anerkendelse for sin åbenhed og brede interesse for at samarbejde og for at nyttiggøre forskningsresultaterne. Niels Maarbjerg Olesen er oprindelig kontoruddannet i skibsmæglervirksomheden Express Shipping, men fortsatte i 1970’erne sit uddannelsesforløb og blev i 1980 cand.oecon. fra Aalborg Universitetscenter. Før han i 1995 blev leder på det, der dengang hed Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, havde han arbejdet godt ti år som både videnskabelig medarbejder, underviser og fuldmægtig på Aalborg Universitet. Niels Maarbjerg Olesen er især kendt for sit stærke fokus på det vigtige samarbejde mellem Aalborg Universitet og erhvervslivet, hvilket han konstant arbejder med at udvikle i forskellige retninger, og hjertet banker specielt for iværksætteri- og innovationsområderne.