Brønderslev

60 år

Grete Kæhlershøj

Grete Kæhlershøj

¤Grete Kæhlershøj, arbejdsfordeler, Idskovvej 67, Dybvad, fylder mandag 60 år. Grete Kæhlershøj blev ansat i 1992 som arbejdsfordeler ved landbrugets Vikarordning syd, hvor hun havde kontor på sin privatadresse, indtil 1. januar 2006, da Vikarordningen syd fusionerede med Vikarordningen Nord fra Hjørring og fik kontor på Håndværkervej 1 i Brønderslev. Firmaet ændrede navn til Vikarservice Vendsyssel i forbindelse med fusionen. Det daglige arbejde deler hun sammen med Connie Stokbro. Grete Kæhlershøj har dagligt kontakt til mange kunder såvel indenfor landbrug som mange andre erhverv, idet hun har ansvaret for booking og rekruttering af ca. 30 ansatte vikarer. Hun er meget vellidt blandt kunder og ansatte og som kollega. Fritiden bruger hun på hjemlige sysler på ejendommen, hvor hun altid har gang i noget både ude og inde. Desuden er hun medlem af Lions. De seneste år har der dog også været tid til at tage på ferie sammen med Knud. Også børn, svigerbørn og børnebørn nyder hun samværet med.