60 år

¤Jan Fog, Hellerup, fylder onsdag 60 år. Som ejendomsmægler for de kendte er Jan Fog selv trådt frem i rampelyset og er blevet et kendt ansigt for hr. og fru Danmark. Fog har i dagens anledning inviteret vennerne med på fødselsdagscruise i Caribien. Ifølge Berlingske Tidende har Fog budt sine 27 bedste venner på et 10 dages cruise med alt betalt i Caribien. Jan Fog er manden, som de kendte ringer til, når de vil sælge deres villa. Han bor klods op og ned af Øresund - og for nylig er han blevet sat i spidsen for en række kyst-velhaveres kamp mod Gentofte Kommune, som vil give offentligheden adgang til stranden nord for Hellerup Havn. I dag har luksusvillaerne langs kysten mere eller mindre stranden for sig selv, fordi blandt andet store badebroer hindrer Gentoftes øvrige skatteborgere i at få adgang - og det mener Fog ikke, der skal laves om på. Jan Fog bor alene i en 450 kvadratmeter stor villa på Strandvejen sammen med sin hund. Han er inkarneret ungkarl - og har selv erkendt overfor Se og Hør, at han nok er blevet en smule sær af at bo alene./ritzau/