EMNER

60 år

Aage Hedevang

Aage Hedevang

¤Aage Hedevang Grum-Schwensen, sognepræst, Præstegårdsvej 1, Kongerslev, fylder torsdag 60 år. Aage Hedevang er født i Nr. Omme sogn i Videbæk Kommune og blev uddannet diakon (socialpædagog) på Århus Diakonhøjskole i 1969 og har gået på Vestjysk Gymnasium i Tarm. I årene 1969-71 var han korporal i forsvarets lægekorps . Han arbejdede herefter med børn fra New Yorks slumkvarterer i et år - ansat af The Salvation Army. Derefter studerede han teologi ved Aarhus Universitet og blev i 1982 uddannet cand.theol. Siden 1982 har Aage Hedevang været ansat som sognepræst i Nr. Kongerslev, Sdr. Kongerslev og Komdrup pastorat, og siden 1987 har han afholdt jævnlige møder i præstegården for efterladte. Aage Hedevang var kommunalbestyrelsesmedlem i Sejlflod Kommune fra 1994 til 2006 og var næstformand i socialudvalget og i bestyrelsen for Kongerslev Produktionsskole. Han var amtsrepræstentant for lokallisterne i Nordjyllands Amt og har siddet i bestyrelsen for Aalborghus gymnasium. Aage Hedevang var formand for distriktsforeningen af menighedsrådsmedlemmer i Støvring provsti fra 1997-2001 og er fortsat med i bestyrelsen for Aalborg Vestre og Aalborg Østre provstiers distriktsforening. Han har været bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Menighedsråd fra 2000 til 2005. Siden 1989 har han været formand for en månedlig kirkelig udsendelse i Radio Øst og har i 15 år beskæftiget sig med bibliodrama (kurser i Bad Segeberg, Tyskland) og har også undervist i faget. Aage Hedevang har også i en årrække været med i Nicolai-tjenesten. Han er meget optaget af sjælesorg og glad for at være præst i Kongerslev og for arbejdet med at have minikonfirmander og konfirmander. I fritiden nyder han den smukke østhimmerlandske natur, hvor han har får på ¿heden¿ i Kongerslev. Fødselsdagen markeres med åbent hus i præstegården fredag kl. 14-18.