60 år

Kirsten B. Nielsen
¤Kirsten B. Nielsen, familieterapeut, Skagensvej 27, Hjørring, fylder fredag 60 år. Kirsten B. Nielsen, der er født i Hjørring, er uddannet pædagog fra Viborg Børnehave Seminarium i 1974. Som pædagog har hun altid prioriteret familiearbejdet og relationerne i familien højt. Gennem 1990'erne var Kirsten B. Nielsen ansat som leder af Familieværkstedet Slusen i Frederikshavn. Siden har hun uddannet sig som strukturel-systemisk familieterapeut, supervisor, systemkonsulent, underviser og parrådgiver. Sammen med familieterapeut Mohammad Daneshjou driver Kirsten B. Nielsen virksomheden Relationscenter Nord i Hjørring. Med stor dygtighed, professionalisme, engagement samt et stort og visionært udviklende arbejdsmiljø har Kirsten B. Nielsen været medskaber af en virksomhed, der gennem årene indenfor området har markeret sig ganske flot i store dele af landet. Det er kendetegnende for Kirsten B. Nielsen gennem alle arbejdsårene, at etikken er i højsædet sammen med empati i forhold til både faglighed og personer. Som underviser ved familieterapeutuddannelsen i FamilieTerapeutisk Center, Aalborg, har Kirsten B. Nielsen gjort et stort arbejde for at synliggøre og delagtiggøre mange i den eksisterende tre-årige efteruddannelse for kommende familieterapeuter. Fødselsdagen fejres under private former sammen med familien.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.