Forsikringsvirksomhed

60 år

Hennng Kiil

Hennng Kiil

¤Henning Kiil, assurandør ved Forsikringsselskabet Vendsyssel, Kløvermarken 9, Nørhalne, fylder lørdag 60 år. Henning Kiil er handelsuddannet og fik efter en tid ved Beredskabskorpset job som redder hos Falck i Aalborg. I 1982 fik han lyst til at prøve kræfter med den finansielle sektor og fik job som assurandør i Nye Danske Lloyd og senere Baltica i Aalborg. Han blev eksamineret assurandør fra Forsikringsakademiet i 1985. I 1986 skiftede han til Almindelig Brand Aalborg, hvor han var beskæftiget med salgs- og marketingopgaver samt personaletræning med udgangspunkt fra regionskontoret i Aalborg. Henning Kiil fik i 2000 ansættelse ved Almindelig Brands hovedkontor i København, hvor arbejdet bestod i salg af firmaets forsikrings- og bankprodukter gennem ejendomsmæglerkæden EDC, primært i Nord- og Østjylland. Henning Kiil skiftede i marts 2009 til et job som assurandør i Forsikringsselskabet Vendsyssel og betjener nu privat-, landbrugs- og erhvervskunder, primært i Jammerbugt Kommune, men har hele Vendsyssel som arbejdsområde. Henning Kiil er gift med Tove, og sammen tilbringer de gerne fritiden med camping både i Danmark og i udlandet, ligesom samvær og hygge med børn og børnebørn tager en god del af fritiden.