60 år

Carsten Skovsgaard, skoleleder for FOF Vendsyssel, Rønly 13, Tårs, fylder onsdag 60 år.

Carsten Skovsgaard
Tårs 9. september 2008 06:00

Efter læreruddannelse og flere års undervisning i folkeskolen har Carsten Skovsgaard arbejdet med tilrettelæggelse af undervisning for voksne. Carsten Skovsgaard har i mere end 25 år gennemført utallige aftenskolekurser og kulturelle arrangementer i Hjørring Kommune. Folkeligt Oplysnings Forbund er under hans ledelse vokset til også at dække resten af Vendsyssel. I rigtig mange sammenhænge har Carsten Skovsgaard talt aftenskolens sag, bl.a. som mangeårigt medlem af folkeoplysningsudvalget, heraf en lang årrække som formand. Foreningslivet står hans hjerte nær, og han har ydet en stor bestyrelsesindsats i mange foreningssammenhænge. Carsten Skovsgaard er desuden medlem af menighedsrådet ved Tårs Kirke. Carsten Skovsgaard er medlem af Folkeligt Oplysnings Forbunds hovedbestyrelse og formand for denne organisations lederforening. Fødselsdagen fejres med åbent hus i hjemmet i Tårs onsdag fra kl. 13.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...