Brønderslev

60 år

Anny Gedebjerg, Ingemannsgade 28, Brønderslev, fylder mandag 60 år.

Anny Gedebjerg

Anny Gedebjerg

Anny Gedebjerg har været ansat på Brønderslev Postkontor i 42 et halvt år. I marts 2009 lukkede postkontoret, og hun sagde ja til en seniorordning. Anny var med helt fra begyndelsen, hvor man rykkede ind i et helt nyopført posthus på banegårdspladsen. Dermed har hun været med i en rivende udvikling, hvor edb blev indført, breve blev til mails, og girokort blev til homebanking. Den ekstra fritid er godt fyldt ud med interesser, som f.eks. at skrive, computer, bøger, linedance, musik, koncerter, hund, håndarbejde, ægtefællen Jørn, de to døtre samt de to små børnebørn. Anny nyder også at rejse, og hun og Jørn har efterhånden besøgt rigtig mange lande sammen. Dagen fejres under private former sammen med den nærmeste familie og venner.