Nørresundby

60 år

Eigil Jensen

Eigil Jensen

Eigil Jensen, Falkevej 1, Brønderslev, fylder torsdag 60 år. Eigil Jensen er født og opvokset i Brønderslev og uddannet automekaniker hos Johs. Andersen. Efter aftjent værnepligt blev han ansat hos Krog Jensen i Brønderslev og senere hos Krog Jensen i Nørresundby som værkfører. Nye udfordringer førte til Mercedes i Hjørring, også som værkfører, og derefter tilbage til Brønderslev hos Volvo som driftsleder. Siden 1985 har Eigil Jensen arbejdet hos Codan forsikring som autotaksator. I sin fritid nyder han at være i Løkken i lejligheden sammen med familie og venner. Eigil Jensen er gift med Jytte, og de har tilsammen fem børn og svigerbørn og seks børnebørn, som også nyder, når morfar har fri.