Militær

60 år

Heinrich Tegtmeier

Heinrich Tegtmeier

¤ Heinrich Tegtmejer, Janumvej 23, Brovst, fylder torsdag 60 år. Heinrich er født i Roskilde og uddannet finmekaniker/maskinarbejder i maj 1971, og han fortsatte efter afsluttet uddannelse som soldat ved kampvognene ved Garderhusarregimentet. I 1978 blev Heinrich Tegtmejer gift med Kate i Taastrup ved København, hvor de boede i nogle år. Herefter flyttede de til Midtsjælland, og i 1988 flyttede de hjem til familiens rødder ved Brovst. Parret har to sønner, Dennis, som er professionel soldat og bor i Oksbøl, og Steve, som er multimedie manager og bor i Aalborg. Kate og Heinrich Tegtmejer har to børnebørn, Erica og Serina. Heinrich Tegtmejer arbejder i dag som låsesmed og har gjort det i over 25 år. Desuden er han formand for Låse- og sikringsteknikere under Dansk Byggeri og sidder i det mekaniske udvalg hos Forsikring og Pension, og i erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget hos Det Kriminal Præventive Råd, Han får også tid til at finde familiens rødder, og siden 1982 har han forsket i sin slægt og været med i redaktionsudvalget for Han Herred Bogen. Heinrich Tegtmejer har siden 1971 været tilknyttet forsvaret og er i dag løjtnant i hjemmeværnet og deltager på mange kurser i forsvaret, Desuden underviser han på hjemmeværnets grundskole for nye hjemmeværnsfolk samt ved øvelser med Jægerkorpset. Heinrich Tegtmejer er meget knyttet til sin familie og børnebørn. Hunde er hans et og alt, og familiens to hunde bliver trænet med stor interesse.