60 år

Randi Elling Thorsager
Elling 8. maj 2007 06:00

Randi Elling Thorsager, Bådervej 23, Frede-rikshavn, fylder i dag 60 år. Randi Elling Thorsager har haft et langt arbejdsliv indenfor rejsebranchen. 1. august 1964 kom hun til rederiet Sessan, hvor hun fik en alsidig kontoruddannelse. Det blev også begyndelsen på et livslangt samarbejde med vognmænd, rejsebureauer, ungdomsledere og andre arrangører af grupperejser. Da fusionen mellem Sessan og Stena Line skete i 1981, fulgte Randi Elling Thorsager med. Det er ikke kun arbejdsgiverne, der har nydt godt af Randis indsats. Der har været lige så stor trofasthed, ærlighed og hjælpsomhed mod rederiernes kunder gennem alle årene. I fritiden har familien fyldt meget, men også diverse pigeklubber er der blevet plads til. Den ældste klub blev dannet, da Sessan og Stena fusionerede i 1981. En flok gamle Sessan-piger dannede Sessan-klubben, og den holder endnu. Desuden er der Stena-klubben, og for få år siden blev det til endnu en klub, Eva-klubben, baseret på nuværende og forhenværende Stena-piger. Der er gennem årene også blevet plads til interesser som almuemaling, vævning, pergamano, porcelænsmaling og pileflet i Randis liv. De seneste 17 år har Randi været gift med Harley Elling Thorsager, der - selv om han kom fra Sjælland - også har sine rødder i Vendsyssel. Fødselsdagen fejres under private former, men der holdes fest for familie og venner senere på måneden. Når sommeren går på hæld, sættes ”landgangen”, og Randi Elling Thorsager siger tak for 43 gode år blandt gode kolleger ved rederierne og gode venner inden for rejsebranchen, vognmænd og gruppeledere for ungdomsklubber og fritidsklubber.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...