Frederikshavn

60 år

Alfred Wejse

Alfred Wejse

Alfred Wejse, koordinator, Sønderjyllands Allé 27, Frederikshavn, fylder torsdag 60 år. De seneste 10 år har han været ansat i Kristelig Fagbevægelse, hvor han er koordinator for Hjørring afdeling og salgsteamleder. Han går positivt til sine arbejdsopgaver med holdningen ”smil til verden, så smiler den igen”. De medlemmer, han er i kontakt med, får en personlig og professionel service. Hans opskrift på en god arbejdsdag er at give medlemmerne en god oplevelse og være en god kollega. Tidligere har han i 20 år været leder af Frederikshavn Sømandshjem & Hotel, som han stadig er formand for. Han har siddet i Indenlandsk Sømandsmissions hovedbestyrelse i 25 år og er deres kasserer. Desuden er han formand for Indre Mission i Frederikshavn. Hans foretrukne fritidsinteresser er svømning og rejser to til fire gange om året, som regel til steder med sol og varme. Fødselsdagen fejres med åbent hus torsdag på Frederikshavn Sømandshjem, Tordenskjoldsgade 15 i Frederikshavn kl. 12-17.