Brønderslev

60 år

¤Hans Ole Berthelsen, Vestergade 52, Brønderslev, fylder onsdag 60 år. Han har de seneste syv et halvt år arbejdet som lagermand hos Serman & Tipsmark i Brønderslev. Inden da var han ansat i knap 30 år på lageret hos Uggerbys Maskinfabrik, Brønderslev, hvoraf han de sidste 27 år var lagerforvalter. Hans Ole Berthelsen er meget vellidt og anses af såvel tidligere som nuværende kolleger som en meget loyal og hårdt arbejdende mand, der sætter en ære i at gøre et godt stykke arbejde. Det samme kan siges om ham som privatperson, hvor han tillige er højt elsket og respekteret af sin hustru igennem 35 et halvt år og sine tre børn, svigerbørn og børnebørn. Fødselsdagen fejres onsdag sammen med den nærmeste familie.