Hjørring

60 år

Lis Dam, Ranunkelvej 1, Hjørring, fylder fredag 60 år. Lis Dam er opvokset på Landmandshotellet i Nørregade i Hjørring som datter af Carla og Rasmus Salomonsen. Hun havde sin skolegang på Vestre Skole og Hjørring Private Realskole. Sin uddannelse fik hun på kontoret på HMAK i Hjørring og blev senere ansat på Vendsyssel Tidende. I 1971 blev hun gift med Christian Dam, og de fik to sønner. Lis og Christian Dam driver sammen med dygtige medarbejdere herretøjsforretningen Christian i Søndergade i Hjørring. Lis Dam fejrer sin fødselsdag i hjemmet på Ranunkelvej.