Skolevæsen

60 år

Lis Lundby

Lis Lundby

¤ Lis Lundby, Peder Barkes Gade 32, Aalborg, fylder onsdag 60 år. Lis Lundby er uddannet lærer og har med stor glæde fungeret som sådan. Først i Ballerup på øvelsesskolen til Dag- og aftenseminariet, hvor udviklingsarbejde sammen med børnene altid var i højsædet ¿ allerede dengang i 71 ¿ 76 med teamsamarbejde, projektarbejde, åben plan skole, integreret specialundervisning og meget mere. Senere arbejdede hun i 28 år på Filstedvejens Skole med rigtig mange udviklingsarbejder, der senere blev en del af folkeskoleloven fra 93. I de seneste 10-12 år har hun lagt sine kræfter i Undervisningsministeriet og Skoleforvaltningen ¿ til gavn for folkeskolens elever. For tiden er Lis Lundby leder af Pædagogisk MedieCenter, som står for teknisk og administrativt arbejde, pædagogisk vejledningsarbejde omkring skolernes undervisningsmidler samt pædagogisk udviklingsarbejde ¿ alt i forhold til skolernes Pædagogisk Læringscentre. Lis Lundby er gift med Søren Lundby, som står for en masse entreprenørarbejde i Aalborg, hvorfor hun naturligvis følger mange projekter før, under og efter projekternes tilblivelse. Til familien hører også to sønner, Rasmus og Frederik, som også har beriget familien med to svigerdøtre og for Rasmus"vedkommende også med to dejlige piger. Lis Lundby har flere fritidsinteresser, end fritiden kan bære, så hendes mor, børnebørn, mand, ski, golf, tennis, pc og cykling prioriteres højst. Fødselsdagen fejres med åbent hus onsdag eftermiddag og med en dobbeltfødselsdag for Søren og Lis senere.