60 ÅR

EMNER 1. september 2008 06:00

¤ Arne Jensen, Vester Dammen, Hæstrup, fylder tirsdag 60 år. Arne Jensen er udlært folkevognsmekaniker hos Møll, men det blev landbruget og salg af landbrugsmaskiner, der skulle blive til hovedbeskæftigelsen. Efter et handelsskoleophold fik Arne arbejde hos Dansk Landbrugs Andels Maskinindkøb. Dette forhold stod på i otte år, indtil forretningen lukkede. Derfra til Fiat-forhandler Georg Nielsens Maskinforretning i Vidstrup. Da Fiat og Ford fusionerede var det naturligt at han efter otte år i Vidstrup fulgte med den nye forhandler til Frejlev. Efter 12 år på denne post i forreste linje og opstart af New Hollands afdeling i Vrå, tog han et fortjent sabbatår med besøg på forskellige rejsemål bl.a. i Californien. I 2006 imødekom han en invitation fra John Deere-forhandleren MEJLBY AGRO A/S afdeling i Brønderslev, som salgskonsulent. Denne udfordring fra Danmarks største JD-forhandler kunne han ikke stå for og har været beskæftiget i firmaet siden årsskiftet 07. Fritiden er gået med det store arbejde det er at drive og restaurere en gård, Vester Dammen i Hæstrup, som Arne og hustruen Jette overtog efter Arne Jensens far i 1986. Hyppige lange vandre- og cykelture og masser af bøger står øverst på ønskesedlen, når jobbet og gården har fået sit. En smuttur i egen bil til forskellige lande i Europa kan også hurtigt komme på dagsordenen, når travlheden tillader det. Dagen fejres under private former.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...