Aars

60 år

¤Per Glerup, Hans Egedes Vej 193, Aars, fylder lørdag 60 år.

Per Glerup

Per Glerup

Per Glerup er født og opvokset i Aars. Han blev i 1978 gift med Grethe, og de har to døtre, som begge er bosat i Aarhus. Efter endt skolegang blev Per Glerup ansat i daværende Aars Bank, hvor han var 20 år. Herefter blev han ansat som økonomichef hos henholdsvis Isotec og entreprenør Gunnar Nielsen. Dog savnede han pengeinstitutverdenen og blev ansat i Sparekassen Himmerland, hvor han har været investeringsrådgiver og håndteret Sparekassen Himmerlands egenbeholdning. Til sommer går han på efterløn. Per Glerups fritid har stået meget i sportens tegn. Han er interesseret i næsten al slags sport og har selv dyrket en hel del. Fodboldspillet har førsteprioritet, men i de senere år har han også taget golf til sig, som han gerne spiller sammen med sin kone Grethe. Tips har været en stor fritidsinteresse hos Per. Han vandt DM i tips seks gange, og fortjenesten har været fodboldture til England. En tur til syden sol elsker Per også. Han har sammen med familien besøgt flere eksotiske steder, men Gran Canaria og det græske øhav er hans favoritter. Per har også haft tillidsposter i Aars Fjernvarme og forskellige sportsklubber. Fødselsdagen fejres sammen med familie og venner.