Fødevarer

60 år

¤Susanne Brandenhoff, Ålborgvejvej 264, Syvsten, Dybvad, fylder tirsdag 60 år. Susanne Brandenhoff blev uddannet beskæftigelsesvejleder i 1970'erne med arbejde på psykiatrisk plejehjem i Sæby og Gigtplejehjem i Frederikshavn. Hun har seks børn, hvoraf nummer fem havde eksem fra top til tå, og lægeligt var tilbuddet penicillinkur og binyrebark-/hormoncreme. For 20 år siden Susanne Brandenhoff og familien derfor at sætte fokus på kosten og i stedet leve præcis som "kernesund-familien" - uden mælk, sukker, hvedemel m.m., og det gav resultater: børn uden eksem, med godt helbred og stærke knogler. Det blev grundlaget for den videre færd med uddannelse til ernæringsterapeut og zoneterapeut og arbejde i helsekostbranchen. Efter to ansættelser i helsekostbutikker blev Susanne Brandenhoff for tre år siden selvstændig med Helsehjørnet i Niels Ebbesens Gade 4 i Aalborg. I Helsehjørnet arbejder foruden Susanne Brandenhoff også hendes søster Bohlethe, og begge har sammen med deres familier levet økologisk og mælkefrit i over 20 år og samtidig brugt homøopatiske og naturprodukter til helbredelse.