Aalborg

60 år

Anders Schou Olesen

Anders Schou Olesen

¤Anders Schou Olesen, Leharparken 7, Aalborg, fylder lørdag 60 år. Anders Schou Olesen har de seneste 10 år været ledende overlæge på Tværfagligt Smertecenter i Nybrogade i Aalborg. Centeret er en del af anæstesien i Nordjylland og hedder nu også 5. afdeling. Han startede centeret i samarbejde med tre kolleger – en læge, en sygeplejerske og en fysioterapeut. Udover ledelsen og et stort klinisk ansvar med behandling af mere end 200 nye patienter om året har Anders Schou Olesen været meget aktiv i undervisning og uddannelse af yngre kolleger, holdt foredrag om kroniske smerter og deltaget i den offentlige debat om opioidforbruget i Danmark.