Fjerritslev

60 år

Sussanne Bækgaard

Sussanne Bækgaard

¤ Sussanne Bækgaard, Godthåbsvej 137, Frederiksberg, fylder fredag 60 år. Sussanne Bækgaard er uddannet advokatsekretær, men hun har i mere end 30 år været beskæftiget inden for banksektoren hovedsageligt med pantebrevsadministration og inkasso. Hun er nu tilknyttet Finansiel Stabilitet. Skæbnen ville, at de bedste arbejdsår indtil videre var i henholdsvis EBH-Bank i Fjerritslev og Eik Bank i København, der begge er gået ned i forbindelse med finanskrisen. Arbejdspladser, der trods den negative omtale i befolkningen, var rigtig gode arbejdspladser for de almindelige medarbejdere, hvilket hun som tillidsrepræsentant har lagt stor vægt på.