Nørresundby

60 år

¤Poul Jensen, Morten Vinges Vej 39, Sønderholm, fylder søndag 60 år. Poul Jensen har haft et rigt arbejdsliv - først 30 år som oliefyrsmontør og de seneste fem år som ansat hos N.B. Ventilation, og han har ingen planer om at gå på efterløn. Han har siden 1972 været gift med Lise, og de har tre børn og seks børnebørn. Fritiden nydes med hus og have, og han hjælper gerne børn, svigerbørn og børnebørn. Og børnebørnene nyder at tumle med bedstefar. Poul Jensen har de seneste mange år spillet trompet i Nibeblæserne. Fødselsdagen fejres med hjemlig hygge og senere med en rigtig fest for familie og venner.