Aalborg

60 år

Helge Wognsbæk, Hostrupgade 3, Brønderslev, fylder mandag 60 år.

Helge Vognsbæk

Helge Vognsbæk

Helge Wognsbæk er født og opvokset på gården Nr. Foldsted i Stenhøj, som den yngste af seks søskende. Han gik først i Stokbro skole og senere i Lendum Skole. Sin værnepligt aftjente han ved Nordjyske CF-kolonne i Thisted. Både før og efter sin soldatertid, arbejdede han ved landbruget, og i en periode kørte han samtidig tankvogn. Blandt andet mælk for Hørbylund Mejeri. I 1973 blev Helge Wognsbæk ansat på Brønderslev Posthus, hvor han stadig arbejder. Han har i tidens løb være med til meget omlægning og forandringer, men havde i mange år sin faste rute i Brønderslev midtby. En rute han holdt meget af, og blev kendt af sine kunder. En lille sludder og en frisk bemærkning var der mere tid til for år tilbage, end der er i dag. I 1974 blev Helge Wognsbæk gift med Hanne, og de har tre børn og svigerbørn, som er bosat i Aalborg, Nr. Sundby og Jerslev. Her giver han gerne en hjælpende hånd, når der bliver sat nye husprojekter i værk, og når der er brug for barnepige til barnebarnet Lærke. Børnepasningen vil givet - til morfars glæde - blive udvidet, da Lærke for få dage siden har fået en lillesøster. Da børnene var små, foregik ferierne rundt om i landet med villatelt. Senere med campingvogn, som dog er blevet skiftet ud med et sommerhus i Saltum. Det passer Helge Wognsbæk fint, da han er et udemenneske, og her er han midt i naturen med et rigt dyreliv og gode vandrestier. Han fælder og saver af til et træ samt planter nye, og han sørger for, at familien er selvforsynende med brænde. Mange weekender om foråret og efteråret bliver brugt i sommerhuset, mens sommerferien som regel byder på en bustur sydpå.