60 år

¤Ole Randrup, Tingvej 32, Hvalpsund, fylder fredag 60 år.

Ole Randrup

Ole Randrup

¤Ole Randrup, Tingvej 32, Hvalpsund, fylder fredag 60 år. Ole Randrup er født og opvokset i Hvalpsund og har boet i byen hele sit liv. Han startede med at arbejde hos sine forældre, som ejede Møllen i Hvalpsund. Han blev selvstændig vognmænd, og derefter arbejdede han på Fodercentralen i Hvalpsund i mange år. Han arbejder nu på lageret på Grundfos i Hvam, hvor han har været i snart 18 år. Fritiden bruger han på at læse bøger, og han har været/er utrolig engageret i foreningsarbejdet i Hvalpsund. Ole fik i 1995 tildelt DGI's sølvnål for sit store arbejde i fritiden. Samtidig har han været aktiv fodboldspiller som målmand. Han har været med til at starte byfesten i Hvalpsund og har arrangeret flere store fodboldkampe på stadion. Lige nu er han formand for Hvalpsund Borgerforening, hvor han bruger en del kræfter på at arrangere det årlige kræmmermarked, juleudsmykning og mange andre aktiviteter. Han har engageret sig 100 procent i foreningsarbejdet og er altid klar til at give en hjælpende hånd. Ole Randrup har været avisbud og kørt med Jyllands-Posten og Stiftstidende i mange år. Han var et meget punktligt avisbud, som altid overholdt tiden. I fritiden slapper han gerne af i familiens sommerhus. Ole Randrup er gift med Lis og har to piger. Han har også to børnebørn, som han bruger meget tid på.