Trafikulykker

60 år

ham der er bagerst

ham der er bagerst

¤Kield Ribe, Udsigten 9, Hobro, fylder søndag 60 år. Cykler, både dem med og uden motor, har fyldt meget i Kield Ribes liv. Han var med til at starte foreningen Hobro Cykelmotion og var formand i 12 år, og i dag er en af fødselarens store fritidsinteresser at køre ture på sin politimotorcykel årgang 1975 af mærket BMW. Kield Ribe er født og vokset op på godser. Han kom til verden på Estruplund på Djursland, hvor hans far var forpagter. Da Kield Ribe var syv år, overtog hans far Volstrup Gods ved Rørbæk efter sin bedstefar. Efter endt skolegang på Rosendalskolen i Hørby Skoleby ved Hobro var han fire år ved landbruget. Siden kom han ind til Livgarden og blev udnævnt til månedens garder. Han uddannede sig til smed – stod i lære hos smeden i Asferg og arbejdede som landbrugssmed i 20 år. Da han var midt i 30'erne kom han ud for en motorcykelulykke og kunne ikke længere slå det store slag med hammeren. Han fik arbejde på virksomheden Pajo Bolte i Hobro og var der i 20 år. I dag er Kield Ribe miljømedarbejder på Fælles Forbrændingen i Hobro. Kield Ribe har to sønner, Torben Ribe på 30 år, der er kunstner og bor i København, og Lars Ribe, 32 år, der forsker og bor i Århus. Sammen med sin hustru, Birgit, tilbringer Kield Ribe mange ferier i campingvogn i Danmark. Han nyder også samværet med de to børnebørn på tre og seks år.