60 år

Preben Nielsen
Brønderslev 24. september 2007 06:00

Preben Nielsen, stadioninspektør, Amdrupvej 7, Brønderslev, fylder onsdag 60 år. Preben Nielsen er fra Vrensted. Han kom i lære som maskinarbejder på Pedershaab A/S i Brønderslev. Ved siden af sit lærlingejob, hjalp han på servicestationen i Vrensted. Efter uddannelsen fra Pedershaab kom han til HEFA i Aabybro, en virksomhed, der arbejder i rustfrit stål til fødevareindustrien. Senere kom han til JOTA i Ø. Brønderslev, der også er en virksomhed, der arbejder med rustfrit stål. Han var 15 år på Scaniro og 15 år på Scanima, begge virksomheder, der også arbejder i rustfrit stål. I 2003 blev han ansat som stadioninspektør på BI-Centeret. Her var ægtefællen, Anne Marie Sørensen, tre år forinden blevet ansat som centerleder. Preben Nielsen har ansvaret for alle udendørs-arealer. Han er vellidt af alle, der kommer på BI-Centeret, altid tjenstvillig. Preben Nielsen er altid kommet meget på BI-Centeret, også inden han blev ansat. Fødselsdagen fejres med en reception fredag på BI-Centeret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...