Farsø

60 år

¤Arne Edvard Lund, Viborgvej 30, Strandby, Farsø, fylder tirsdag 60 år. Efter han forlod landbruget i 1994, hvor han gennem godt 20 år havde en gård på Grønnerupvej, havde han i nogle år arbejde på LMD-Døren i Løgstør, men nu er han stoppet på arbejdsmarkedet. Efter han er flyttet til huset på Viborgvej, har han sin mor og to af sine søskende som nærmeste naboer, hvoraf broderen driver fødehjemmet, Søndergården. Arne Edvard Lund fik sin uddannelse inden for landbruget blandt andet på Asmildkloster Landbrugsskole, men han var inden da på Haubro Ungdomsskole og på højskole på Fyn. Sammen med sin hustru Sirilak, som han blev gift med i 1996, har han to døtre, som han følger i deres skolegang. Desuden holder han af at komme en tur ud med fiskestangen. En tur til hustruens hjemland Thailand står ind imellem på rejseplanen.